Hvorfor er pauser vigtige?
Pauser er ikke bare afbrydelser af din talestrøm. Det er en måde, vi kan fokusere vores pointer og styrke vores gennemslagskraft.
Når du præsenterer, kan du med en velplaceret pause få sat en fed streg under dit budskab, så det træder klart frem for din modtager – og ikke bliver skjult mellem en masse ord.
Og dine modtagere synes, det er rigtig rart at have mulighed for at tænke over dit budskab og lade det bundfælde sig. Så pausen hjælper dit budskab til at nå dine modtagere.
Har du brug for 1:1 kommunikationstræning eller ledertræning?
Hos Retorikfirmaet hjælper vi dig med både at finde dine budskaber og med at levere dem i det tempo, de fortjener. Se mere om vores 1:1 kommunikationstræning
Så hvis du gisper efter vejret, når du holder oplæg. Eller snubler over ordene, fordi du siger dem for hurtigt. Eller vrøvler, fordi du havde for travlt med at komme i gang, og nu har glemt hvad du ville begynde med. Så skal du måske arbejde med dit åndedræt og dit taletempo.
Giv dine budskaber det liv de fortjener
Og pausen kan meget mere. For pausen kan også give dine ord nyt liv. Når du holder pauser, bliver hele dit taletempo også sat lidt ned. Og når du taler i et roligere tempo, begynder du helt automatisk at betone dine ord og variere dit tonefald – til glæde for dine modtagere, for så er det meget lettere og mere behageligt at lytte til dig.
Nu ved du, hvorfor det er vigtigt med pauser. Men hvordan skal de lige bruges? Læs artiklen Husk pauser i din talestrøm for at lære, hvordan du placerer pausen strategisk i dit oplæg.

Husk pauser i din talestrøm
Husker du at tie stille, når du holder oplæg og præsentationer? ”Tale er sølv, men tavshed er guld,” lyder det gamle ordsprog. Og det gælder faktisk, når du holder præsentationer og oplæg. Selvom mange frygter
Gør din præsentation til en god lytteoplevelse – Kom på kursus hos Retorikfirmaet. Book en kursusplads i København eller få et kursus skræddersyet til virksomheden.
Se alle vores kurser.


