Ryk dig – sammen med os

Film dig selv – spar tid og styrk din mundtlige performance med kamera-metoden

Prøv noget nyt og få et andet resultat

Gør du som de fleste andre, der forbereder en mundtlig præsentation? Åbner du også PowerPoint som det første og begynder at lave slides eller skriver dine pointer ned i Word? Hvis du gør det, vil vi gerne udfordre dig til at prøve noget nyt. Noget der kan ændre og styrke dine oplæg og præsentationer, så du fremover kan levere dine budskaber med større engagement og mere gennemslagskraft.   

Find dit mobilkamera frem

Da præsentationer jo er en mundtlig disciplin, er det ikke altid det bedste at kaste sig over et skriftmedie med det samme og lade de nedskrevne ord være bærende for formidlingen. Prøv i stedet at finde dit kamera på mobilen frem og kast dig ud i at sige det, du har på hjerte om dit emne, imens du filmer. En stor fordel ved at gøre din forberedelse mere mundtlig er, at det kan hjælpe dig med at gøre dit oplæg mere flydende og mindre skriftsprogspræget, så du kan servere dine budskaber for dine modtagere på en mere engageret, autentisk og overbevisende måde.

Plapr bare løs og nyd dine tænkepauser

Det, du optager, bliver jo ikke vist til andre, så slap endelig af og giv los. Forestil dig, at du skal fortælle en god ven eller god kollega om emnet, og plapr så løs om det, du brænder mest for at fortælle til personen om emnet. Og drop bekymringen om dine tænkepauser og små verbale snublerier i optagelsen – det er jo helt naturligt, når man engageret plapr løs.

Saml dine godbidder og guldkorn

Bagefter, når du har fået fortalt, hvad du har på hjerte, så se optagelsen igennem. Og lad nu endelig være med at panikke over, hvordan din stemme lyder – for os andre har du altid lydt sådan, så det skal nok gå. Nyd i stedet dine godbidder og guldkorn, og saml dem så fx i PowerPoint eller på ’huskekort’. Og husk så ikke at oversætte til skriftsprog, men skriv det, du rent faktisk sagde. Selvfølgelig må du gerne forfine det lidt, men det handler jo netop om at bevare talesproget, autenticiteten og dit engagement til den endelige fremlæggelse.

Øv først og fremmest din indledning, dine hovedpointer og din afslutning

Er det et langt og indholdstungt oplæg, du skal holde, så anbefaler vi ikke, at du skal stå og optage hele dit oplæg. Koncentrer dig i stedet om de vigtigste dele af dit oplæg – dér, hvor du kan ramme og rykke dine modtagere mest – nemlig i din indledning, ved dine hovedpointer og i din afslutning. Så optag og øv dem. 

Spar tid med dit kamera fremover

Rent faktisk kan det med at optage dig selv hjælpe dig med at være mere effektiv i din forberedelse, fordi du i højere grad får formuleret dine budskaber og vigtigste pointer hurtigere og mere flydende, end hvis du sidder ved skærmen og skriver dine budskaber og retter din tekst og slides til.

Med kamera-metoden får du disse 5 fordele

  • Fokus på emnet fra start af frem for på layout, stavning og rækkefølge
  • En sjovere og mere målrettet forberedelse
  • Styrket talesproget og begravet skriftlig dominans
  • Indkredset det, du har på hjerte, og skåret indholdet ind til benet
  • En mere autentisk præsentation der er fortalt fra hjertet og kan ramme og rykke dine modtagere.

 

Så prøv noget nyt næste gang og start med at åbne dit kamera på telefonen frem for at åbne PowerPoint eller Word.

God fornøjelse 🙂

Ryk dig sammen med Retorikfirmaet - book plads på kurset i præsentationsteknik eller book 1:1 træning

Styrk dine budskaber og din gennemslagskraft på vores kursus i præsentationsteknik med maks. 6 deltagere eller få 1:1 kommunikationstræning med din helt egen retoriker.

Artiklen er skrevet af Henrik Høen-Beck

Artiklen er skrevet af Henrik Høen-Beck

Partner, kontaktchefchef og rådgiver

Har du spørgsmål til artiklen eller til din næste præsentation, så kontakt mig endelig.

Skriv til mig på hh@retorikfirmaet.dk eller ring på +45 60 14 14 12.

Få vores gratis e-håndbog om præsentationsteknik i din indbakke - 50 sider fyldt med værktøjer, øvelser og gode råd.

Styrk din kommunikation og gennemslagskraft med vores kurser og 1:1 træning

3 fordele for dig ved vores åbne kurser

- Små hold (max 6 deltagere)
- God tid til øvelser, træning og feedback
- Erfarne og universitetsuddannede undervisere

Og er I en gruppe, en afdeling eller hele virksomheden, så leverer vi gerne et skræddersyet kursus, workshop, foredrag etc. til jer.

Ryk dig – sammen med os

Del denne artikel

Læs mere om mundtlig formidling:

Få din håndbog med første nyhedsbrev

–  50 siders e-bog i præsentationsteknik
–  Tips & tricks
–  Rabatter og tilbud

OBS! Tjek din spam, hvis du ikke modtager en e-mail fra os.