3 hurtige skrivetips – få flere til at læse dine tekster
Hvad enten du skal skrive et informationsbrev, en statusmail eller en nyhed, så brug de 3 tre skrivetips til at fange og fastholde dine læsere.
1. Lav fængende og fristende overskrifter
Hver dag bombarderes vi med skriftlige nyheder og informationer, så det gælder om at kunne skabe relevant opmærksomhed helt fra start, når du kæmper om læsernes tid og klik.
Så husk, når du laver din overskrift, skal du gerne vække nysgerrighed, appellere til handling eller skabe/afdække et behov.
2. Skriv korte afsnit uden tekstfyld
Vi er ikke meget for at læse lange tekster – slet ikke online. Derfor er det en god idé at skære ind til benet og servere indholdet i korte afsnit, så læseren ikke bliver for hurtigt proppet.
Så husk at dele din tekst op i korte afsnit og fjern fyldet.
3. Brug underoverskrifter, der skaber overblik
Når du har dine tekstafsnit klar, så lav underoverskrifter, der passer til hovedpointen i det enkelte afsnit. På den måde guider du læseren til hurtigt at kunne navigere i din tekst og afkode pointerne.
Et eksempel kan være en indkaldelse til en hospitalsundersøgelse, hvor det er særligt vigtigt at gøre det let for modtageren at afkode og finde informationer som:
- Dato, tid og sted
- Forberedelse
- Hvad må man spise og drikke
- Deadline ved afmelding
- Kontaktoplysninger
Så husk at bruge underoverskrifter, der giver læseren information og overblik.
Er du i tvivl om nogle klassiske skrivefejl? Læs vores 7 tips til at skrive mere korrekt, så du får udryddet dem
en gang for alle.