7 tips til at skrive mere korrekt

Syv tips til at skrive mere korrekt – kender du dem?

Alle laver fejl og taster forkert, men det er de grove fejl og dem, vi gentager og gentager, vi bør få aflivet hurtigst muligt. Herunder er der 7 hurtige tips og regler til at skrive mere korrekt.

1. Hedder det ’Jeres’ eller ’jeres’?

Det hedder altid jer og jeres med lille ’j’. Medmindre det begynder en sætning. Sådan har det været siden den første retskrivningsordbog udkom i 1872, så lad os bare huske det selv og sige det til alle andre.

2. Ligge eller lægge?

Hønen lægger æg og ligger på dem.
…….(bevægelse)…(tilstand)…….

Det vil sige: Når du skriver: ’Jeg lægger mig på sengen’, så er du på vej i seng. Ligger du i sengen, så er du der allerede.

3. Nutids-r – skal udsagnsordet ende på re eller rer?

’Prøv med prøver’, sagde en dansklærer engang, og det har siddet fast lige siden. Nutids-r er ofte et problem, men det er faktisk ret simpelt at komme til livs. Hver gang du skriver et udsagnsord, der ender på ’-re’, kan du teste, om det skal ende på ’-rer’ ved at prøve med ’prøver’. Så er det lettere at høre, hvad der er korrekt. Du kan selvfølgelig også konstatere, at det er nutid, du har skrevet og så sætte nutids-r’et.

Hør selv herunder:

Jeg vandrer (prøver/prøve) en tur.

Jeg vil vandre (prøver/prøve) en tur.

4. Apostrof i danske egennavne?

Burde det hedde Jensen’s Bøfhus med apostrof eller Jensens Bøfhus uden apostrof?

Det sidste er korrekt, for du skal som udgangspunkt kun sætte en apostrof ved egennavne, der ender på ’s’, ’x’ eller ’z’. Fx ved Magnus’ Fiskerestaurant eller Felix’ hue. Så kan vi tale om logofrihed og amerikanisering, men lige nu taler vi jo dansk grammatik.

5. Et eller to ord?

Med tekstbeskeder, intelligente ordbøger og amerikaniseringen af sproget er det blevet en meget udbredt fejl at dele sammensatte ord i to ord. Som fx ’frisk kalve lever’ eller ’lamme hjerter.’ Det bliver jo lidt mærkelige ting at købe ind, hvis ikke det hedder ’frisk kalvelever’ og ’lammehjerter’.

Du kan ofte lytte dig frem til, om ordet skal deles eller ej. Er der mere tryk på det første ord end på det andet ord, så skal ordet som regel skrives i ét ord.

6. Får eller for

Vil du slukke for fjernsynet?

Eller vil du slukke får fjernsynet?

’Får’ bruger du kun, når det handler om, at du får, altså modtager noget – eller der er tale om et mæ-får med hår. Så derfor kan du altid spørge dig selv, om nogen modtager noget (eller der er tale om et landbrugsdyr).

’For’ bruger du i de andre sammenhænge – det kan nemlig både være et forholdsord som i ’sluk for fjernsynet’, et biord som i ’det er for meget’ og et bindeord, der giver dig en begrundelse som i ’det er for at undgå regnen’.

Du kan måske også høre forskellen på udtalen. ‘Får’ er trykstærkt og en lidt længere lyd, mens ‘for’ er en tryksvag stavelse og en lidt kortere lyd. Så du slukker for fjernsynet – men du kan se filmen F for får, mens du får kaffe.

7. Yndling eller yngling

Hedder det yndlingssodavand eller ynglingssodavand?

Svar: Det hedder yndlingssodavand, da det er en sodavand, man ynder og ikke en yngre sodavand, man taler om.

Så husk, taler du om noget, du kan lide/noget du ynder, så skriv det altid med ‘d’, som fx din yndlingsfarve eller yndlingshold.

Bruger du yngling, så relaterer det sig til noget ungt – og er altså aldersrelateret, som fx ynglingehold.

Sådan kommer du af med dine skrivefejl

Hvis du gerne vil arbejde med at reducere fejl i dit sprog, får du her tre trin til, hvordan du griber det an:

Lav en liste over dine mest hyppige sprogfejl – eller de ting, du kommer mest i tvivl om.

Udvælg én ting ad gangen. I stedet for at du ændrer det hele med det samme, så vælg en type fejl, du arbejder med i en periode. Det gør processen mere overskuelig.

Spørg en, du kender, og som skriver korrekt, om han eller hun – bare en gang i mellem – vil se en af dine tekster igennem og rette den type fejl, du arbejder med for tiden.