Præsentationsteknik og gennemslagskraft

4 tips til at brænde bedre igennem med dine budskaber

Vil du styrke din gennemslagskraft og blive bedre til at få og fastholde dine modtageres opmærksomhed? Vil du brænde bedre igennem, når du skal holde en præsentation, sende en vigtig mail eller skrive en artikel?

Så brug de fire små ord fra kommunikationsværktøjet ’Hey, You, See, So’ til at blive set, hørt og husket.

 

1. HEY! Start med at fange dine modtageres interesse

Det er ofte ganske små ting, der skal til for at fange modtagernes interesse. Du kan for eksempel fange dine modtageres interesse ved at starte med en spændende anekdote, et opsigtsvækkende udsagn eller en skæv iagttagelse.

Overvej, hvilken præsentation du selv helst vil høre:

Mit navn er Camilla, og jeg arbejder med kvælstofudledningens påvirkning af biodiversiteten i Danmark. I dag skal jeg fortælle om min forskning.

Eller …

Forleden fik jeg besøg af nogle venner fra Canada. De ville gerne smage dansk mad, så jeg lavede god gammeldags flæskesteg til dem. Vi havde en hyggelig aften, men mens vi hyggede os med flæskesteg og rødvin, bidrog vi faktisk til, at biodiversiteten i Danmark gik ned. Nu skal I høre hvorfor…

 

2. YOU! Gør dit budskab relevant for dine modtagere

Vi hører bedre efter, når vi vurderer, at noget er relevant for os. Du kan hjælpe dine modtagere ved at gøre det tydeligt, hvorfor det, du siger eller skriver, er relevant for dem.

Forklar for eksempel, hvad dine modtagere får ud af at bruge det nye it-system eller arbejdsredskab, som du vil introducere, før du begynder at fortælle om, hvordan det skal bruges.

 

3. SEE! Find klare hovedbudskaber – og hold dig til dem

Nu har du dine modtageres opmærksomhed, og du er klar til at levere dine pointer. Sørg for, at du har helt styr på, hvad det er, dine modtagere skal have ud af dine indspark. Udvælg tre klare hovedbudskaber og hold dig til dem, så du ikke taler eller skriver i øst og vest.

Vær også opmærksom på, at dine modtagere ikke har brug for al den viden, du har, men kun den viden, der skal til for at forstå budskabet.

 

4. SO… Fortæl dine modtagere, hvad de skal gøre

Tænk situationen igennem. Hvad er det, du vil have dine modtagere til at gøre, når du har leveret dit budskab? Ændre arbejdsrutiner? Købe et produkt? Dele budskabet?

Uanset hvad er det en god idé at slutte din præsentation, mail eller artikel med at fortælle dine modtagere, hvad du forventer, at de gør. Det giver dem et konkret formål med den information, du lige har givet dem og øger chancen for, at de rent faktisk gør det.

 

Hey, You, See, So – Brug 4 små ord og få større gennemslagskraft

Næste gang du skal fortælle eller skrive noget vigtigt, så brug de 4 små ord til at forme din formidling og styrke dine budskaber og gennemslagskraft.


Styrk din kommunikation – kom med til Retorikdagen 2020

Retorikdagen

Se mere og book din plads her!


Hvilken kompetence vil du gerne styrke i 2020?

Kursus i præsentationsteknik
Kursus i argumentation og samtale
Kursus i PowerPoint og præsentation
Kursus i salg og kundekommunikation
Kursus i grammatik og kommatering
Retorikkursus i taleskrivning
Skrivekursus og tekstudvikling
Ledertræning og kommunikationstræning

Recommended Posts

Styrk din kommunikation med kurser og træning

Sæt fokus på din egen og virksomhedens kommunikation – få træning og kurser leveret til i hele landet, eller tag med på vores åbne kurser i København.

Start typing and press Enter to search