Husk, du er på, før du går på scenen

Din troværdighed er helt afgørende for, om dine tilhørere lytter til dine budskaber. Husk derfor altid, at du er på, allerede når du ankommer til konferencens parkeringsplads, når du spiser frokost med dine medarbejdere i firmakantinen eller står ved scenen og venter på at gå på.

Forestil dig fx en leder, der morer sig hjerteligt til frokosten i firmakantinen og bagefter skal informere medarbejderne om kommende nedskæringer.

Eller en kæderyger på parkeringspladsen, som du kort efter skal høre tale om kommunens nyeste initiativer til at øge borgernes sundhed.

Eller forestil dig den næste taler, som står og tripper nervøst i udkanten af scenen, inden han eller hun skal på.

Så husk, walk the talk, så snart du går hjemmefra! Tænk over dit udtryk, så du kan skabe det rette indtryk og styrke din troværdighed og gennemslagskraft.

 

Vil du have flere retoriktips, så tilmeld dig nyhedsbrevet eller følg os på LinkedIn og Facebook.

 

Recommended Posts

Start typing and press Enter to search