Book træningspakken Den vigtige Tale

Har du et vigtigt oplæg eller en stor tale i kalenderen, som bare SKAL blive en succes – og som måske er et afgørende øjeblik for dig selv og/eller din organisation? Så er pakken Den Vigtige Tale med både taleskrivning og retorisk træning noget for dig.

Den Vigtige Tale er et skræddersyet træningsforløb i retorik, hvor vi hjælper dig med at få succesen i hus – hele vejen fra idé, skrivning, tilretning af talen og træning i fremførelsen. I samarbejde med dig analyserer vi dit publikum, dine mål og dine behov, skriver talen for dig, og så får du retorisk træning i at fremføre den med gennemslagskraft, overskud og engagement. Din tale skrives af erfarne retorikere, der tidligere har skrevet taler for toppolitikere og ministre og trænet ledere og topledere fra det danske erhvervsliv.

 

Tre trin i din retoriske træningspakke

Den Vigtige Tale
Step 1: Analyse
– Idéudvikling, målretning og målsætning
Step 2: Taleskrivning – Talen bliver formet og forfinet til dig
Step 3: Fremførelsen
– Du får styrket din performance og gennemslagskraft

Efter fremførelsen evaluerer vi forløbet, talen og resultatet med dig.

Tre ting du altid får styrket med pakken Den Vigtige Tale

– Hjælp til at finde de rette budskaber og målrette dem til målgruppen
– En tale der er bygget op, så den kan ramme og rykke dine modtagere
– En engageret fremførelse med timing, overskud og gennemslagskraft

Målgruppen for forløbet

Træningspakken Den Vigtige Tale henvender sig til ledere og medarbejdere, der skal brænde igennem til en særlig begivenhed eller vigtigt event. Vi kan hjælpe med at styrke din kommunikation i alt fra afgørende interne eller eksterne præsentationer, styregruppemøder, konferencer osv. Vi kigger på dig og din case og skræddersyr det bedste forløb til dig.


Teamet der træner dig

Nanna og Nikolaj kender dagligdagen på en typisk offentlig arbejdsplads og træner dig med indgående forståelse for de særlige udfordringer, en offentlig leder står med.

Seniorkonsulent Nanna Vestgård er uddannet cand. mag. i Retorik og brænder for den retoriske performance – alt det, der er på spil, når vi stiller os op foran andre og tager ordet på scenen eller til direktionsmødet. Nanna har været cheftaleskriver og rådgiver for fem forskellige ministre og har mere end 10 års erfaring som retorisk rådgiver for topledere i det offentlige og i dansk erhvervs- og organisationsliv.  Som underviser er Nanna skarp, humoristisk og konkret, og går til stoffet med troen på, at ALLE, ja ALLE, kan blive gode formidlere eller endnu bedre formidlere – så længe du virkelig vil noget med dine tilhørere.

Chefretoriker Nikolaj Ottosen-Støtt er uddannet cand. mag. i Retorik og medstifter af Retorikfirmaet. Nikolaj har som retoriker specialiseret sig i mundtlig formidling, stemmebrug, gennemslagskraft, budskabstræning og troværdig kommunikation. Gennem årene har han brugt sin brede rådgivningserfaring til at forny, forbedre og forfine ledere og medarbejderes kommunikation, troværdighed og gennemslagskraft. Nikolaj træner dig målrettet til at tilrettelægge din kommunikation, så den er i overensstemmelse med dine mål, og til at levere den overbevisende, så du motiverer dine modtagere og effektivt overvinder modstand og tvivl.

 

Få skræddersyet dit forløb

Alt afhængigt af hvor du er i processen, og hvordan dine formidlingskompetencer er, så tilpasser vi det rette forløb til dig med det rette fokus og den rette udvikling af både talen, din kommunikation og fremførelsen.


Prisen for pakken Den Vigtige Tale

Prisen varierer afhængigt af opgaven, varighed, set-up osv. Kontakt os for at få et uforpligtende tilbud.

 

Kontakt os for at høre mere om vores træningsforløb og dine muligheder.

 

Kommunikationstræning til offentlige ledere


Bliv ringet op
Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.

Start typing and press Enter to search