3 hurtige skrivetips – få flere til at læse dine tekster

Hvad enten du skal skrive et informationsbrev, en statusmail eller en nyhed, så brug de 3 tre skrivetips til at fange og fastholde dine læsere.
 

1. Lav fængende og fristende overskrifter

Hver dag bombarderes vi med skriftlige nyheder og informationer, så det gælder om at kunne skabe relevant opmærksomhed helt fra start, når du kæmper om læsernes tid og klik.

Så husk, når du laver din overskrift, skal du gerne vække nysgerrighed, appellere til handling eller skabe/afdække et behov.
 

2. Skriv korte afsnit uden tekstfyld

Vi er ikke meget for at læse lange tekster – slet ikke online. Derfor er det en god idé at skære ind til benet og servere indholdet i korte afsnit, så læseren ikke bliver for hurtigt proppet.

Så husk at dele din tekst op i korte afsnit og fjern fyldet.
 

3. Brug underoverskrifter, der skaber overblik

Når du har dine tekstafsnit klar, så lav underoverskrifter, der passer til hovedpointen i det enkelte afsnit. På den måde guider du læseren til hurtigt at kunne navigere i din tekst og afkode pointerne.

Et eksempel kan være en indkaldelse til en hospitalsundersøgelse, hvor det er særligt vigtigt at gøre det let for modtageren at afkode og finde informationer som:

– Dato, tid og sted
– Forberedelse
– Hvad må man spise og drikke
– Deadline ved afmelding
– Kontaktoplysninger

Så husk at bruge underoverskrifter, der giver læseren information og overblik.

 
Print skrivetipsene til dit skrivebord!

Vil du læse flere skrivetips, kan du se 5 tips om storytelling hos Finduddannelse her.
 

*****

Kom med på Retorikfirmaets skrivekursus eller book et kursus til virksomheden

Hvis du stadig læser med, ved du nu, at skrivetipsene virker – så brug dem selv. Og har du brug for flere skrivetips og skriveværktøjer, så læs mere om vores skrivekursus her.

*****

Seneste tips og tricks

Start typing and press Enter to search